Kanin sygdomme

Gulsot og myxomatose hos kaniner kan forebygges med vaccinationer

RHD2 (også kaldet VHD2 eller blot type 2 kanin gulsot ) er meget smitsom virussygdom. Den smitter både ved kontakt mellem kaniner, men kan også smitte bare via kontakt med ting der har været i kontakt med smittede dyr, og også via eksempelvis myg og fluer. Kaninen kan få blødninger i organerne, feber, appetitløshed, hævelser omkring øjnene, blødning i øjnene, lammelser og kramper, men kan også dø helt uden symptomer. Dødeligheden er på omkring 90%. Der findes ingen behandling mod sygdommen, men sygdommen kan forebygges med halvårlig vaccination.

RHD (Rabbit Haemorrhagic Disease, også kaldet VHD eller blot kanin gulsot ) er en virussygdom, der er ligeledes er meget smitsom. Smittevejene er de samme som ved RHD2. Symptomerne minder meget om symptomerne på RHD2, men kan variere. Virusen kan medføre feber og coma og føre til død på bare 12-36 timer. Der findes ingen behandling mod sygdommen, men sygdommen kan forebygges med en årlig vaccination.

Myxomatose (kaninpest) er en virus-sygdom, der også smitter ved kontakt mellem kaniner, eller eksempelvis via myg. Virusen kan medføre hævelser i hovedregionen og omkring kønsdelene. Der ses også, feber, manglende spiselyst og nedstemthed samt øjenbetændelse. Senere træder der andre infektioner til med dødelig udgang, som oftest indtræder i løbet af 2 uger.

Hvis du tegner Aniplan for din kanin kan du for et månedlig beløb på kun 85 kroner sikre din kanin mod disse farlige sygdomme. Læs mere her: