Vaccination af katte, opdateret program 2018

Ny forskning ændrer procedurer for killinge vaccination.

Vi vaccinerer vore kæledyr, for at beskytte dem mod farlige og smitsomme sygdomme, der i værste tilfælde kan være dødelige.

Her på stedet tilrettelægger vi vaccinations programmet til det enkelte dyr, således, at din kat er beskyttet bedst muligt. Katten får med andre ord, hverken mere eller mindre vaccine, end den har behov for i forhold til dens racetype og livsstilsmæssige vilkår.

Når vi skal tilrettelægge din kats vaccinations program, støtter vi os op ad de nyeste anbefalinger, der kom her i september 2018.

Hvad betyder dette så for dig og din kat ?

Hvis du har en killing, er de nyeste anbefalinger, at de vaccineres ved 8, 12, 16 uger og igen allerede som 6 - 8 måneder gamle( typisk i forbindelse med neutralisation)

Hvis du har en kat der er ældre end 1 år, er programmet uændret, hvilket vil sige, at vi giver kernevaccinen hvert tredie år og tilvalgs-vacciner årligt efter det enkelte behov og levevis.  Nedenfor kan du læse mere om kernevacciner og tilvalgs-vacciner.

 Kerne-vacciner:

  • Kattesyge (Panleukopeni): Voldsom blodig diarré og opkast

Når dyret har fået sin basisvaccination, så holder kerne-vaccinen i minimum 3 år og boostes derfor kun hvert 3. år.

Tilvalgs-vacciner:

  • Katteinfluenza (Calicivirus og herpesvirus):Luftvejsinfektioner, primært øvre luftveje
  • Chlamydia: Øjeninfektioner;Risikokatte: Katte der lever mange sammen på lidt plads (katterier, dyreinternater)
  • Katteleukæmi (FeLV):Kræft lignende sygdom, der sætter sig i lymfevæv. Denne vaccine kræver at katten først testes negativ via blodprøve. Der er ikke mange tilfælde af leukæmi på Nordsjælland

Levevis der kan have indflydelse på vaccinationsprogrammet

  • 100 % indekatte, der aldrig kommer i kattepension
  • 100 % indekatte, der kommer i kattepension
  • Udekatte
  • Katte i katterier eller dyreinternater 

 

 

Spar penge på at tegne sygeforsikring via os Jo før, du tegner sygeforsikringen, jo billigere bliver det.

Du kan spare 25 % på tegning af forsikring på din hvalp eller killing, hvis du samtidig er Aniplan kunde hos os. Du sparer mest, hvis hvalpen eller killingen ikke er over 4 måneder gammel, når den tegnes. Du kan læse mere på vores hjemmeside her:

aniplan hund          aniplan kat

Rent praktisk sker det på den måde, at du modtager en rabatkode fra os, som du meddeler forsikringsselskabet, når du tegner forsikringen